cropped-Privat-Sygepleje-logo.png

Hjemmehospice – en værdig død i eget hjem

Et hospice er et tilbud for uhelbredeligt syge eller døende, hvor helbredende behandling er opgivet til fordel for en aktiv lindrende indsats. Den syge tilbydes palliativ pleje, omsorg og nærvær af professionelle sundhedspersoner.

For nogle uhelbredeligt syge kan det give en tryghed at tilbringe den sidste tid i eget hjem. Det kan være lettere for den døende og de pårørende at tackle den sidste tid, og give tryghed og ro til at sige farvel, inden patienten går bort.

Hvad er et hjemmehospice?

Med et hjemmehospice kan den uhelbredeligt syge eller døende få terminal pleje i eget hjem. Et team af private sygeplejersker vil være tilgængelige døgnet rundt, og tager sig af alle de praktiske opgaver samt koordinering til egen læge, hospital og hjemmepleje. De kan give medicin og smertelindrende behandling, når behovet opstår, så den syge ikke skal vente på et akutteam eller hjemmesygeplejen. På den måde kan patienten og de pårørende koncentrere sig om at sige farvel.

Med muligheden for hjemmehospice med privat sygepleje er der særligt fokus på de behov, som den døende kan have i den sidste fase af livet. Teamet af private sygeplejersker yder pleje, omsorg og lindring døgnet rundt i eget hjem. De er uddannede til at have stort fokus på lindring af den døendes udfordringer. Det kan være lindring af smerter, åndenød, uro, angst eller andet.

Hvorfor vælge et hjemmehospice?

Et hjemmehospice giver den syge mulighed for at være omgivet af alt det, personen kender til, og det vil føles mere naturligt at være sammen med de pårørende i hjemlige rammer. Måske har den døende et hus, hvor børnebørnene kan lege i andre rum, når de ikke kan sidde stille mere. Det gør det muligt for dem at være der længere tid – fremfor hvis du havde et værelse på et hospice.

Det kan være ensomt at dø – uanset om man er alene eller har nære pårørende. Hvis du som døende er alene, og ønsker at gå bort i eget hjem, kan det for eksempel være mere trygt at være omgivet af private sygeplejersker. Den syge vil stadig være alene om snart at skulle forlade livet, men med et hjemmehospice er der tid og en professionel tilgang at tage de lange snakke om angsten for at dø, og hvad der kommer bagefter.

Teamet af private sygeplejerske kan tale med den døende om minder og fortrydelser igennem livet. Det kan f.eks. være, at den syge troede, at vedkommende som pensioneret endelig havde tid til at komme ud og rejse sammen med sin ægtefælle. I stedet fik personen en uhelbredelig kræftsygdom, som kun gav kort tid tilbage. Her kan det hjælpe at tale med en 3. part om det, der har en sygeplejefaglig indsigt.

En hjælp til de pårørende

Som pårørende til en terminal patient, kan et hjemmehospice med assistance fra private sygeplejersker overtage sygeplejen og den praktiske koordinering, så de pårørende får mulighed for at få tid med deres kære og ikke mindst søvn. De kan være trygge ved, at der er nogen hos din kære hele tiden, mens de sover.

Med et hjemmehospice er der stort fokus på den døendes behov og ønsker samt de pårørendes muligheder for at være sammen med deres kære i den sidste tid. På den måde kan den døende få en værdig afslutning på et langt og godt liv sammen med din familie.

Læs mere om hospice og hjemmehospice her: